Offentligt tilskud til private høreklinikker er bekosteligt for samfundet, påpeger en professor i sundhedsøkonomi. I Valby har man bevist, at det er muligt at drive rentable forretninger uden tilskuddet.
I mere end 20 år har staten givet tilskud til indkøb af høreapparat på en privat høreklinik, og det koster ifølge Borger.dk 6686 kroner hver gang en person får udleveret to høreapparater. Det løber op i betydelige summer, som ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, kunne være sparet.
Regionerne lægger mange kræfter i at udarbejde spareplaner, og fra et sundhedsøkonomisk perspektiv er der klare fordele ved at revurdere nødvendigheden af et offentligt tilskud til private høreklinikker. Det vil komme statskassen til gavn at lade de private høreklinikker selv punge ud og give kunderne en rabat svarende til tilskuddet fra det offentlige. Det handler om i højere grad at få etableret et marked, hvor der er konkurrence på udstyrssalg, siger Jes Søgaard.
Og det er muligt at drive rentable forretninger uden offentlige tilskud til høreapparater. Det har man bevist i Valby, hvor den nye private høreklinik- og optikerkæde 2Ø driver forretning.
Jeg har mange års erfaring som direktør i optikerbranchen, og der har der i over ti år kun i særtilfælde været offentligt tilskud til briller. Det vil være hensigtsmæssigt for statskassen at lade det samme gælde for høreapparater. Som privat høreklinik tjener vi stadig penge produktet, så vi kan give kunden et nedslag i prisen, der svarer til tilskuddet fra det offentlige, uden at det påvirker det beløb, kunden selv skal betale, siger Rasmus Bertelsen Planck, der er stifter og direktør i 2Ø.
Fjernet bevilling kan forkorte ventetid til ørelægen
Ifølge sundhed.dk er der op til 12 ugers ventetid på at komme til ørelæge i København, men ventetiden kan ifølge Rasmus Bertelsen Planck nedbringes ved at fjerne bevillingen til høreapparater. Han har skabt et koncept hos 2Ø, hvor danskere med aldersbetinget hørenedsættelse kan gå ind fra gaden og få behandling hos en audiolog uden først at skulle vente på at komme til hos ørelægen for at få en bevilling.
Danmark er et af de lande i verden, der har flest optikere per indbygger, og optikerbranchen har reduceret øjenlægens ventelister og gjort det muligt at få hjælp til øjnene samme dag. På samme måde bør høreapparater være en let tilgængelig brugsgenstand i Danmark, både for den enkeltes livskvalitet og for at mindske sygeliggørelsen af folk med en hørenedsættelse, siger Rasmus Bertelsen Planck.
Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard råder regionerne til at se mulighederne i konceptet.
Der kan være meget lang ventetid på et høreapparat i dag, og derfor vil det komme både samfundet og den enkelte til gavn, hvis hørebranchen landet over får en pendant til synsbranchens optikere, der kan reducere ørelægens ventetider, siger Jes Søgaard.
Rasmus Bertelsen Planck påpeger, at problematikkerne med bevilling og ventetid kun bliver væsentligere, i takt med at flere har brug for hjælp til hørelsen. I 2022 besøgte flere end 57.000 københavnere ørelægen, og det tal er steget med 26 procent de seneste ti år ifølge Danmarks Statistik.
2Ø er et forretningskoncept, der gør det lige så nemt at få et høreapparat, som det er at få nye briller. I forretningen kan man få testet både syn og hørelse og få de rette hjælpemidler ved behov. Læs mere på: www.2oe.dk
