16. marts 2026

|

Pressemeddelelse

Populær genbrugsbutik i Valby rykker i nye lokaler

Børneloppen Valby flytter til nye lokaler i samme bygning efter næsten et årti på Gammel Køge Landevej. Butikken, en del af en kæde med 16 lokationer i Danmark, har genereret betydelige miljøfordele og kundesalg på 143 millioner kroner. Flytningen markeres med en re-opening 18. april.

Populær genbrugsbutik i Valby rykker i nye lokaler
Af: Børneloppen Franchise ApS | Foto: Børneloppen Franchise ApS

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Efter næsten 10 år på Gammel Køge Landevej flytter Børneloppen Valby nu til nye lokaler i samme bygning. Den lokale genbrugsbutik for børnefamilier har siden åbningen formidlet salg af brugte børneting for næsten 143 millioner kroner – og samtidig sparet miljøet for store mængder CO₂ og vand. Da to Vallensbæk-mødre, Johanna Kiel Nielsen og Sofie Brandt, åbnede Børneloppen i Valby for snart 10 år siden, var det i Kære Børns tidligere lokaler side om side med børnebutikken. Det blev starten på et iværksættereventyr, som siden er vokset til en kæde med 16 butikker i Danmark.
Valby er vores første baby. Det var her, det hele begyndte, og derfor betyder butikken stadig noget helt særligt for os, siger Johanna Kiel Nielsen, medstifter af Børneloppen.
Tiltrængt løft
Muligheden for at flytte opstod, da Vordingborg Køkkens lokaler i samme bygning blev ledige. Flytningen giver mulighed for at give butikken et tiltrængt løft.
Vores butik er efterhånden blevet lidt af en charmerende gammel dame. Nu glæder vi os til at give den et ansigtsløft med nye stande og et endnu bedre butiksmiljø, siger Johanna Kiel Nielsen.
Butikken drives i dag sammen med partner Ditte Flyvbjerg, som står for den daglige drift.
Personalet glæder sig virkelig til at byde kunderne velkommen i de nye lokaler. Vi tror, det bliver en endnu bedre oplevelse for både sælgere og de mange familier, der besøger os, siger Ditte Flyvbjerg.
Siden åbningen har Børneloppen Valby formidlet kundesalg for næsten 143 millioner kroner. Samtidig har genbruget haft en markant miljøeffekt: Salget svarer til en besparelse på over 1,2 milliarder liter vand og omkring 8 millioner kilo CO₂. Det svarer til mere end 63 millioner kilometers kørsel i bil – eller cirka 1.500 ture rundt om Jorden. Den sidste åbningsdag i de nuværende lokaler er søndag den 12. april, og allerede mandag den 13. april åbner Børneloppen igen i de nye lokaler lige ved siden af. Flytningen fejres med en stor genåbning lørdag den 18. april, hvor der blandt andet vil være goodiebags til de første besøgende, og hvor børnene kan møde Børneloppens maskot.

Galleri

Event Information