27. februar 2025

|

Pressemeddelelse

Norrlyst koncernen opkøber andel af Cadence Group

Norrlyst Koncernen udvider med købet af 49 procent af Cadence Group, der i dag ejer Cadence i Carlsberg Byen og Sixteen Twelve på Jægersborggade. Med dette opkøb indleder Norrlyst Koncernen derfor 2025 med at bygge videre på sidste års markante vækst.

Norrlyst koncernen opkøber andel af Cadence Group
Af: Norrlyst Group ApS | Foto: Mads Anker Sommerlund

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Opkøbet sker for at skabe synergi mellem vækstambitionerne for både Cadence og Norrlyst Koncernen. Med afsæt i den Australske brunchkultur fokuserer Cadence Group på at levere brunch-oplevelser, der emmer af luksus, men stadig er tilgængeligt for et bredt publikum. Planen er nu, at Cadence Group skal etablere sig som markant spiller på bageri- og brunchscenen i både København og resten af Danmark.
Produktionsfaciliteter i Valby
Som en del af vækststrategien vil Norrlyst Koncernen desuden etablere produktionsfaciliteter i Valby, som skal styrke den samlede forsyningskæde for Cadence Group. I Norrlyst Koncernen vil man fremover drage fordel Cadences stærke kompetencer inden for bagværk. Fremover vil Cadence stå for at levere rugbrød, surdejsbrød bagværk og kager til Norrlysts restauranter - med undtagelse af Norrlysts Signaturbrød. Sammenslutningen betyder derfor, at Norrlyst kan løfte standarden for madoplevelserne på tværs af koncernen, uden at det får konsekvenser for priserne.
I Norrlyst Koncernen arbejder vi hver dag for at levere kvalitet til priser, der er til at betale. Med Cadence som en del af koncernen kan vi fortsætte med at hæve standarden på vores restauranter, uden at det betyder prisstigninger for vores gæster. Vi ser et enormt potentiale i Cadence Group; ikke kun til at styrke vores egne restauranter, men også som nogen, der kan sætte nye standarder for bagværk og brunchoplevelser. Opkøbet er desuden et vigtigt skridt for os i retning af at realisere vores ambitioner om at være den foretrukne lavpris gourmet-koncern, samtidig med at vi bidrager til en udvikling af madscenen i København, fortæller direktør i Norrlyst koncernen, Bjarke Just Nielsen. 
Direktør i Cadence, André Rossii-Tryde er også begejstret over, hvad samarbejdet vil føre til.
Det føles som det perfekte match for os, og vi er utroligt glade for, at vi har fundet ligesindet, som også går ind for vores vision om at redefinere, hvordan man gør brunch i København. Norrlyst er enormt talentfulde med deres unikke kombination af rendyrket gastronomisk snilde og smarte forretningssystemer, som har fokus på bæredygtig vækst. Udover at støtte Norrlyst i deres ambitioner, så godt som vi kan, håber Cadence Group at få den skala og den ekspertise, der er nødvendig for at forbedre vores tilbud og bringe vores stil omkring daytime dining til endnu flere mennesker - og selvfølgelig have det sjovt undervejs, fortæller André Rossi-Tryde.
Direktør i Cadence Andre Philip Rossi-Tryde, direktør i Norrlyst koncernen, Bjarke Just Nielsen og direktør Rhys Andrew Howell-Morgan Foto: Mads Sommer Ankerlund
Fortsatte udvidelser på tegnebrættet
I 2024 åbnede Norrlyst Koncernen seks nye restauranter - et antal, der cementerede Norrlyst som den hurtigst voksende restaurantkoncern det år. Planen for 2025 er allerede i fuld gang: En ny Cadence åbner på Islands Brygge i det første kvartal. Senere på året rykker Cadence på to yderligere, endnu hemmeligholdte lokationer.

Galleri

Event Information