Elitecyklister, glade musikfans og mennesker, der fanger virtuelle figurer i Fælledparken kommer til at sætte præg på København i den kommende weekend. Det bliver festligt, men det bliver også udfordrende for trafikken.
Derfor lyder der fra Mikkel Mindegaard, enhedschef for arrangementer & gadesalg i Københavns Kommune, en klar opfordring til de københavnske trafikanter:
Lad bilen stå i garagen og bevæg jer så vidt muligt til fods eller med kollektiv transport. Og så helt generelt vær tålmodige og forvent, at det tager længere tid og er lidt mere besværligt at komme rundt siger han
Han understreger, at der er taget højde for, at beredskabskøretøjer kan komme rundt i byen, hvis der sker ulykker.
Også i den offentlige transport kommer man til at kunne mærke det ekstra tryk. DSB og Metro sætter ekstra tog ind, men man skal stadig forvente længere rejsetid.
Her sker det
10.-12. juni: 3 days of Design – hele byen
12-14. juni: PokemonGo - Fælledparken
13. juni: Koncert med Christopher – Valbyparken
13.-14. juni: CPH Photo Festival - Kongens Nytorv & Havnegade V. Inderhavsbroen
13-14. juni: Copenhagen Sprint – hele byen påvirkes
Udover de professionelle cykelløb er der mulighed for at deltage i en lang række begivenheder under Copenhagen Sprint: Folkecykelløb, ladcykelkaravane og cykelfestival i Østre Anlæg.
Læs mere og find hele programmet på copenhagensprint.com
Sådan kommer du bedst rundt i byen under Copenhagen Sprint
Se, hvor du kan krydse ruten i bil, på cykel og til fods på copenhagensprint.com/trafikinfo
- Tag cykel, S-tog eller metro, hvis muligt
- Tjek Rejseplanen, hvis du kører med offentlig transport
- Lyt til DR P4 Trafik
- Planlæg din rejse, og tag afsted i god tid
Vigtig info, hvis du skal hjem fra Folkemødet
Flere vejarbejder på Amager, herunder en udvidelse af Øresundsmotorvejen, oven i de mange begivenheder i København denne weekend, vil sætte præg på fremkommeligheden, hvis man kommer hjem fra Folkemødet på Bornholm over Sverige.
Bilister opfordres til at beregne ekstra rejsetid og holde øje med trafikinformation.
Læs mere:
Københavns Kommunes overblik - https://www.kk.dk/borger/bolig-og-byggeri/anlaegsprojekter/vejarbejde-paa-amager
EnergiNets arbejde - https://energinet.dk/amager/
Sund & Bælts arbejde - https://sundogbaelt.dk/forbindelser/oeresundsmotorvejen/
Yderligere kontakt:
Er der spørgsmål til trafikken i forbindelse med Copenhagen Sprint, kan man skrive til: traffic@copenhagensprint.com Fra mandag den 1. juni vil det være muligt at ringe til Copenhagen Sprints telefon-hotline på tlf. 2223 8333
1.-5. juni kl. 10-16
8.-12. juni kl. 10-16
13.-14. juni kl. 7-18
Øvrige spørgsmål kan rettes til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens pressetelefon 23 27 80 90
