Lagermedarbejder søges

Vil du være med til at forme et nyt lager hos Q Apartments? En selvstændig og ansvarsfuld rolle venter på dig.

Lagermedarbejder søges

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at skabe rammerne for Q Apartments' lager i 2027?

Er du struktureret, selvstændig og praktisk anlagt? Kan du lide at tage ansvar og skabe orden og overblik? Så er det måske dig, Q Apartments søger!

Q Apartments ønsker at gentænke og videreudvikle virksomhedens lager i 2027 og søger derfor en engageret lagermedarbejder, der vil tage ansvar for den daglige drift. Vedkommende får stor medindflydelse på lagerets struktur og arbejdsgange – og mulighed for selv at sætte sit præg på, hvordan tingene skal fungere.

Lagermedarbejderen bliver den primære ansvarlige på lageret og kommer til at arbejde selvstændigt med tæt kontakt til kollegaer på tværs af organisationen.

Arbejdsopgaverne

Hverdagen bliver alsidig og vil blandt andet bestå af:

  • Modtagelse, kontrol og udlevering af varer
  • Registrering og håndtering af returvarer
  • Pakning og klargøring af køkkenpakker, møbelpakker og materialer til servicemontører
  • Klargøring af el-kasser, plakater og øvrige varer til virksomhedens lejligheder
  • Opdatering af opgaver i håndteringssystemet Microbizz og oprettelse af varer i Q Apartments' økonomisystem Business Central
  • Afhentning og levering af varer samt praktiske opgaver uden for lageret
  • Generel oprydning, vedligeholdelse og optimering af lageret dagligt

Kandidatprofil

Q Apartments forestiller sig, at kandidaten:

  • Arbejder selvstændigt og tager naturligt ansvar
  • Har god ordenssans og trives med struktur
  • Er praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat
  • Er initiativrig og kommer gerne med idéer til forbedringer
  • Har flair for IT og gerne erfaring med lagerstyring
  • Er serviceminded og god til at samarbejde
  • Har kørekort (kategori B), da jobbet indebærer kørsel og opgaver uden for lageret

Q Apartments tilbyder

  • En selvstændig stilling med stort ansvar og frihed
  • Mulighed for at præge lagerets indretning og arbejdsgange fra start
  • En varieret arbejdsdag med både praktiske og administrative opgaver
  • Tæt samarbejde med gode kollegaer på tværs af organisationen
  • En uformel arbejdsplads med godt sammenhold og plads til et godt grin

Lyder stillingen som noget for dig?

Har du lyst til at få ansvar for et eget område og være med til at udvikle virksomhedens lager fra bunden? Så er det måske dig, Q Apartments leder efter!

Den forventede opstart er den 4. januar, så hvis du er klar til en spændende udfordring i det nye år, hører Q Apartments meget gerne fra dig.

Ansøgning og et par ord om dig selv sendes allerede i dag. Q Apartments glæder sig til at høre fra dig!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Q Apartments
Location Icon
Adresse Kirsten Walthers Vej 9, 2500, Valby
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Kirsten Walthers Vej 9, 2500, Valby

Se større kort