Dansk Cøliaki Forening søger en dygtig studentermedhjælper til deres medlemsadministration. Lyder det som noget for dig? Så læs deres stillingsopslag herunder:
Opgaven
Som Dansk Cøliaki Forenings nye studentermedarbejder bliver du en del af et team, der arbejder tæt sammen om de administrative opgaver. Du bliver bl.a. ansvarlig for administrationen af både nye og eksisterende medlemskaber, vores webshop samt arrangementer i vores medlemssystem. Vi er i fuld gang med at forenkle og automatisere, så udover den løbende administration vil der være mulighed for at være med til at udvikle på procedurerne. På sigt vil der også være mulighed for opgaver på forskellige projekter målrettet foreningens medlemmer.
Hvem er du
Du er formentlig studerende på en videregående uddannelse. Du er struktureret og systematisk i din tilgang til jobbet, og du bliver ikke skræmt ved tanken om systemer. Du kan lide at have varierende opgaver - også de mere lavpraktiske som f.eks. at pakke og sende velkomstpakker ud til medlemmerne. Hvis du har erfaring med et medlemssystem, er det et plus, ellers kan du lære det.
Sekretariatet
Vi holder til i Trekronergade i Valby i et hyggeligt kontorfællesskab, som vi deler med en anden organisation. Foreningen udvikler sig meget i disse år. Pt. er vi otte udover dig, og vi satser på, at der løbende kommer flere til.
Det praktiske
Stillingen er som udgangspunkt 10 timer om ugen. Vi følger statens lønsatser for studentermedhjælpere. Derudover er vi fleksible i forhold til arbejdstid, eksamensperioder og hjemmearbejde. Send os en mail med’Studentermedhjælp’i emnefeltet tiljob@coeliaki.dkmed din ansøgning og CV i en samlet pdf. Vi skal have densenest torsdag d. 10.august, og vi holder samtaler i uge 33. Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til sekretariatsleder, Dennis Nedergaard Larsen på 2826 6010 fra 3. august.
Hvis du ikke ved, hvad cøliaki er, eller vil læse mere om os, så gør det påcoeliaki.dk/
Sekretariatsleder, Dennis Nedergaard Larsen
Tlf.: 28 26 60 10
(fra 3. august)
Send din ansøgning og dit CV i en samlet pdf til mail: job@coeliaki.dk
Skriv ’Studentermedhjælp’ i emnefeltet.
Trekronergade 147B, 2. th
2500 Valby