I debatten om det københavnske boligmarked lyder det ofte, at det er blevet for dyrt for borgere med almindelige, gennemsnitlige indkomster at bosætte sig i hovedstaden. Nogle politikere forklarer endda den udbredte mangel på pædagoger, sygeplejersker, lærere og SOSU-medarbejdere i hovedstaden med, at netop disse velfærdsstatens frontlinjemedarbejdere er blevet overhalet af andre indkomstgrupper, og derfor ikke kan få fodfæste på det københavnske boligmarked.
En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden kortlægger indkomstfordelingen blandt familier og borgerne i hovedstaden i perioden 1995-2023 og rammer en pæl gennem den fortælling:
Velfærdsuddannede er ikke blevet overhalet af byens øvrige befolkning, når det kommer til indkomst. Tværtimod ligger størstedelen af de husstande, hvor en eller begge voksne er uddannet pædagog, sygeplejerske, lærer eller SOSU-assistent/hjælper, stadig placeret ca. midt i eller lidt over medianen blandt alle indkomstgrupper i "Byen København.”
Vi ser på husstandes samlede disponible indkomst, for det er jo den, der betaler huslejen. Og her ligger velfærdsuddannedes husstande stadig i den øverste halvdel i byen. De er altså langt fra blevet hovedstadens nye lavindkomstgrupper, selvom debatten om boligmarkedet nogle gange kan efterlade det indtryk siger Rasmus Landersø, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden
At velfærdsuddannedes husstande generelt ligger højere på indkomst-rangstigen end de enkeltes personlige indkomst, skyldes ikke kun at de bor sammen med en partner, som tjener mere end de selv gør.
Men også, når forskerne analyserer på den personlige erhvervsindkomst i perioden, ligger de velfærdsuddannede relativt stabilt sammenlignet med andre københavneres erhvervsindkomst:
Her ligger lærere og sygeplejerskers indkomster over medianen men falder dog en smule i forhold til resten af byen set over en 20-årig periode. Pædagogernes indkomster falder over perioden til et niveau omkring medianen.SOSU-assistenters indkomster har ligget omkring medianen i løbet af hele perioden, mens SOSU-hjælpernes indkomster er steget fra under medianen til i dag at ligge tæt på midten af indkomster i byen.
“København har ændret sig. Der er fx kommet flere studerende, som ofte har en lav indkomst, mens der også er kommet flere med høje indkomster. Men velfærdsuddannede ligger i den sammenhæng faktisk ret stabilt i perioden. Alt i alt er de blevet en smule mere ”lige”, end de var for 20 år siden, både mere lige med hinanden og med byens øvrige befolkning,” siger Rasmus Landersø.
Bor stadig i København
Analyser fra ROCKWOOL Fonden i november viste da også, at langt hovedparten af de velfærdsuddannede, der arbejder i København, også stadig bor i “Byen København” (et område, der inkluderer Københavns- og Frederiksberg samt Tårnby og Dragør kommuner.)
Men når forskerne sætter luppen på hvor i byen, velfærdsuddannede i dag bor, er det tydeligt at mange nu bor andre steder i byen, end gruppen gjorde i 2003.
I 2003 udgjorde velfærdsuddannede op til 11% af befolkningen i nogle områder på indre Østerbro, indre Nørrebro, i København K og i Københavns nordlige forstæder.
I dag er andelen, der bor i de områder, faldet med op til 3 procentpoint. I stedet bor der i dag op til 3 procentpoint flere velfærdsuddannede i områder vest og syd for København og længere ude på Amager.
For 20 år siden var der steder på indre Østerbro, hvor der boede ret mange af byens pædagoger, lærere osv., men vi kan se, at flere af de velfærdsuddannede nu bor i de boligområder, hvor priserne - set med københavner-briller – er knap så høje. Andre områder som Valby, Vanløse og indre Amager var populære blandt velfærdsmedarbejdere i 2003 og er det stadig i dag siger Rasmus Landersø
