Valby Skoles tre 5. klasser har i november fyldt Teater V med liv og energi i arbejdet med Den grimme ælling. Syv skoledage med teater er gået, før der har været fremvisning for andre elever og derefter familie. For eleverne betyder mødet med et professionelt teater noget særligt.
At vi spiller i en rigtig teatersal med en professionel lyd- og lysmand, det gør, at eleverne oplever, at der er lidt mere på spil. Det er forhåbentlig en oplevelse, de tager med resten af deres liv, siger en af deres lærere Oskar Wanscher Kjær. Han har oplevet elever, der normalt er forsigtige, som pludselig er i deres rette element og stråler på scenen. Og også børnene er glade.
Jeg er bedre til teknik end at sidde på en stol
Jeg plejer ikke at snakke med så mange fra årgangen, men det her teater har givet et stort fællesskab, hvor jeg har fået nye venner og lært lidt flere at kende, siger Kirsten på 10 år.
Det bedste har været at få en rolle og sige sjove ting, tilføjer Imraan på 11 år.
De jævnaldrende venner Asger og Ulash har arbejdet bag scenen med teknik og publikumsplacering.
Elever og lærere har fået instruktioner af Teater V’s Gitte Gry Ballesheim, der for fjerde år i træk står bag projektet:Det her er faktisk meget sjovere end at spille skuespil, siger Asger, mens Ulash også rangerer teaterugen højere end normal undervisning.
Jeg er bedre til teknik end at sidde på en stol og skrive tal ned, siger Ulash.
Det er kaos - totalt kaos - når tre 5. klasser skal arbejde på tværs. Teater kan lære børnene at samarbejde. De skal lære orden i kaos og vise, hvem de er. Og vi ved fra tidligere år, at vores fælles teaterprojekt har medvirket til, at flere elever har knækket den sociale kode og fået det bedre i klassen.
Hun forklarer, at børnene får erfaring med hele teatermaskinen:
Det er en form for mini-virksomhedspraktik. Dem, der står for scenografi, kostumer og PR er lige så vigtige som dem på scenen, forklarer hun.
Håb om kommunal støtte
Projektet har tidligere modtaget kommunal støtte, men er nu uden fast finansiering. I år har skole og teater selv betalt udgifterne - en løsning, der ikke kan fortsætte. Håbet er derfor, at kommunen vil se værdien i at bevare et projekt, der løfter lokale børn markant.
