18. oktober 2023

Nellie og Theo får genbrug ind med modermælken

I dag køber ni ud af ti børnefamilier brugt, og 59 procent opdrager børnene til genbrug. De mener, det er vigtigt, at deres børn bliver vant til genbrug.

Nellie og Theo får genbrug ind med modermælken

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
PRESSEMEDDELELSE FRA BØRNELOPPEN
I dag køber ni ud af ti børnefamilier brugt, og 59 procent opdrager børnene til genbrug. Et par af dem er Nellie på syv og Theo på 5, der sorterer, hænger tøj op og hjælper til i Børneloppen i Valby.

Ni ud af ti danske børnefamilier har handlet genbrug det seneste år, og 59 procent mener, at det er vigtigt, at deres børn bliver vant til at købe og sælge genbrug. Det viser tal fra DBA’s Genbrugsindeks 2023.

I Børneloppen i Valby er de yngste ’medarbejdere’ kun otte år og fem år. Her render Nellie og Theo rundt og hjælper til i forretningen. Deres forældre mener nemlig, ligesom over halvdelen af de danske børnefamilier i dag, at det er vigtigt, at deres børn lærer at købe og sælge brugt. Og deres forudsætninger for det er da også gode – de driver nemlig genbrugsforretningen Børneloppen i Valby, hvor de i stigende grad oplever, at forældrene inddrager børnene i at købe og sælge brugt.

Vi kan se, at forældrene i højere grad tager deres børn mere med ind i forretningen og inddrager dem i at sælge deres brugte tøj og legetøj. Mine egne børn er også vokset op med det mindset i forhold til forbrug, og jeg tror, at det for mange er blevet mere naturligt i dag, siger Louise Skovborg, der er indehaver af der er indehaver af Børneloppen i Valby, hvor private lejer stande og sælger alt fra tøj og sko til barnevogne og legetøj.

Den sociale genbrugsbutik

Hos Børneloppen i Valby holder Louise Skovborg og resten af holdet jævnligt sociale arrangementer for både børn og voksne i butikken, hvor børnene desuden altid kan benytte legerummet, hvis ikke de hjælper forældrene med at finde nye brugte sager eller sætte en stand med genbrug op i forretningen.

Her i forretningen, gør vi også flere ting for at gøre stedet socialt og til en slags samlingspunkt for børnefamilierne i lokalområdet, siger Louise skovborg og uddyber:

Vi laver alt fra fødselsforberedelse til vikleevents, barselsgrupper og ammeevents. Det er meget dem med de helt små børn, der kommer herned, men det er også et tidspunkt, hvor man som forældre har brug for at komme lidt ud af huset. Når børnene så bliver større, vil de ofte rigtig gerne være med til at gøre stande klar helt af sig selv.

Et nyt statussymbol

Forældrenes generelt øgede fokus på genbrug i opdragelsen har ifølge professor i sociologi Bente Halkier flere årsager.

Der er altid et socialt lag i al forbrug, hvor det handler om, hvem du identificerer dig med, hvem der indgår i at bruge det, der forbruges, og om man gør det sammen. Derfor kan genbrug også sagtens begynde at være et nyt udtryk for status. Hvor genbrug tidligere måske mere har handlet om at spare penge, og nogle grupper derfor genbrugte ’af nød’, så er der sandsynligvis nu nogle grupper, som genbruger, fordi det giver dem høj status som miljøbevidste, siger Bente Halkier og uddyber:

Der er en normændring undervejs, hvor folk gerne vil signalere til omverdenen, at de handler brugt. I 2022 var der dog også inflationskrise, hvor mange gerne ville spare penge. Så det handler ikke kun om klima.

Børneloppen er landsdækkende kæde af loppesupermarkeder, hvor private kan sælge og købe alt til børn – tøj, legetøj, barnevogne, ventetøj og meget mere. Børneloppen gør det sjovt og overskueligt at shoppe og sælge genbrug til børn. Læs mere på Børneloppen | Loppesupermarked for børnefamilier, køb & salg.

Event Information