Jeg er virkelig glad for at være startet som butikschef i Valby, og jeg glæder mig til de nye udfordringer. Særligt ser jeg frem til at møde både vores nuværende kunder og være opsøgende overfor de potentielle kunder, som står bag områdets mange spisesteder. Jeg kommer med mange års erfaring fra detailhandlen, og jeg kender Valby-området fra tidligere, og det gør, at jeg forhåbentlig har gode forudsætninger for at give de besøgende i butikken en kvalificeret faglig sparring.Han fortsætter:
I Valby-butikken har vi et stærkt team af dygtige medarbejdere, der i den grad kender lokalområdet og har gode relationer til kunderne. Derfor går min opgave som leder først og fremmest ud på selv at blive endnu skarpere på foodservicebranchen og på at give medarbejderne mulighed for at udvikle butikken yderligere, så den bliver endnu mere attraktiv at handle i.
Et godt match
Peter Kirk Elbrønd er salgschef for Dagrofa Foodservice-butikkerne på Sjælland. Han er overbevist om, at 43-årige Frank Sussemiehl er et godt match for butikken i Valby:Frank har igennem hele sin karriere bevist, at han brænder for salg af fødevarer, ledelse og ikke mindst tætte kunderelationer. Han går ydmygt til opgaven og skal til en start selvfølgelig lære de forretningsdrivende i Valby bedre at kende, men at han tidligere har været butikschef på Valby Langgade er en klar fordel. Jeg er helt sikker på, at han sammen med det øvrige team kommer til at sætte Valby-butikken endnu tydeligere på det lokale landkort.Alle erhvervsdrivende/selvstændige med et CVR-nummer kan handle hos Dagrofa Foodservice i Valby.
