Værn mod vandmængderne
Valby Skybrudstunnel bliver et vigtigt led mod de stigende vandmængder, der kommer med klimaforandringerne. Tunnelen er én blandt flere løsninger, som etableres af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, og kommunerne. Klimasikringsløsninger, der også tæller lokale regnbede, grønne byrum og de underjordiske bassiner og tunneler.Tunnelen får en afgørende betydning for området og for byens borgere. Den vil beskytte boliger, bygninger og vigtig infrastruktur mod oversvømmelser, ligesom tunnelen også får en afgørende positiv betydning for det omkringliggende vandmiljø. Det er væsentligt og vigtigt, at vi kan bygge – også de her større løsninger, hvis vi skal have et stærkt fundament mod de stigende vandmængder, hovedstaden rammes af, siger direktør for Byggeri & Anlæg i HOFOR Søren Birch.
Underjordisk skjold
Til dåbsceremonien fik tunnelboremaskinen traditionen tro sit navn efter nordisk mytologi. Navnet Randi symboliserer styrke og skjold. Og styrke skal der til, når de over 800 tunnelrør møjsommeligt skal skubbes på plads én efter én på den lange strækning under jorden.Vi er rigtig glade for, at vi nu sender tunnelboremaskinen, Randi, godt på vej dybt under jorden. Der venter et vigtigt arbejde forude, nemlig at bore den tunnel, der skal beskytte Frederiksberg og Valby bedre mod skybrud – som vi allerede oplever, og som forventes at blive kraftigere i fremtiden. Tunnelen og den tilhørende pumpestation skal lede skybrudsvandet væk fra gaderne og videre til renseanlægget, siger Adm. direktør i Frederiksberg Forsyning Henrik Bay.
