Butikschefen glæder sig til at fejre kunderne
I tre år har Kirppu Valby ikke blot været en populær destination for genbrugsglade kunder, men også et samlingspunkt for lokalt fællesskab og genbrugsshopping.Vi elsker at fejre fødselsdag – men i virkeligheden er det jo vores kunder og standlejere, vi fejrer, siger butikschef Tina Marie Raahauge Mathiassen. De har været med hele vejen og gjort butikken til det hyggelige fællesskab, det er i dag. Vi glæder os helt vildt til at se både nye og velkendte ansigter til en dag fyldt med glæde, loppefund og fødselsdagsstemning! Vi elsker at samle mennesker – og ting med historie.Fødselsdagen markeres med en festlig dag, hvor både store og små kan være med. Der vil være særlige tilbud på standleje, så nye standlejere kan prøve kræfter med at sælge, mens de garvede kan fejre endnu et år med genbrugssalg. Tina Marie siger:
Vi er virkelig stolte af det fællesskab, vi har bygget op her i Valby. Vores kunder og standlejere er kernen i det hele – mange har været med fra starten, og det betyder meget for os. Vi glæder os til at fejre dagen sammen med hele lokalområdet og vise, hvor hyggeligt og sjovt det kan være at handle og sælge brugt.
